Akademilinjen
Prøv et år væk hjemmefra på en Fri Fagskole
For dig, der kan li’ at nørde med et fag helt i dybden

Oplev et anderledes skoleår med mulighed for at udfolde dit talent og nørde igennem med dit yndlingsfag. Undervisningen er på et højt praktisk-fagligt niveau, hvor du ikke bare sidder foran tavlen dagen lang. Undervisningen er fokuseret på lige præcis din særlige interesse og er målrettet din drømmeuddannelse eller job. Det kan være en videregående uddannelse, elevplads eller optagelse på anerkendte private uddannelser lige fra tekstildesign og arkitektur til spildesign og gastronomi.

Du kan også vælge imellem en lang række spændende valgfag – lige fra ridning og go-cart til psykologi og forfatter eller animation.

Du prøver din faglighed af i praksis – og får inspiration til at finde din drømmeuddannelse. Du dyrker dine interesser og lærer de boglige fag på nye måder, der giver mening og har udgangspunkt i virkeligheden.

 

Akademilinjens indhold:

  • Specialiserede fagmoduler inden for en bred vifte af praktisk-faglige linjer
  • Udelukkende undervisning i linjefag og linjefagsrelaterede områder.
  • Professionelle undervisere med stort netværk og branchekendskab, fx designere med eget label eller erfarne beridere
  • Projektorienteret, praksisnær og kreativ undervisning
  • Samarbejde med højprofilerede virksomheder inden for de forskellige fagområder
  • Udarbejdelse af portfolio med henblik på optagelsesprøve
  • Produktion, proces og/eller event
  • Individuel studievejledning med henblik på fx optagelsesprøve
  • Studieture
  • Brobygningsforløb til videregående uddannelse, erhvervsakademier, private uddannelser, gymnasier og erhvervsuddannelser
  • Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse
  • Et unikt fagligt og socialt fællesskab med venner for livet