17. Maj 2011

Uddannelsesparathed kræver sund livsstil

Af: Karin Hansen Møller, formand, frie fagskoler

Frafald på erhvervsskolerne og dårligt motiverede elever er et samfundsproblem, som vedgår os alle. På de frie fagskoler mener vi, at problemet om uddannelsesparathed skal løses med øget fokus på livsstil og handlekompetencer i eksempelvis køkkenet.

For at gøre flere uddannelsesparate skal den fremtidige livsstilundervisning kvalificeres og nytænkes mener formanden for Foreningen af Frie Fagskoler Karin Hansen Møller

Undervisningsministeriet har som noget nyt i år indført en uddannelsesparatheds-vurdering af de elever, som søger en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Det har for nylig mundet ud i en offentliggjort undersøgelse, som viser, at 1,5 procent af de elever, der har søgt optagelse på en erhvervsuddannelse er vurderet til ikke at være uddannelsesparate.

Men som direktøren i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen påpeger, så er tallene yderst tvivlsomme, da der reelt er langt flere elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse uden kompetencerne til at gennemfører den. Dette bekræftes ikke mindst af det store frafald, som man i flere år har kunnet dokumentere på erhvervsuddannelserne. Hertil kan nævnes, at Politiken i april 2011 foretog en rundspørge blandt 600 lærere, hvor et stort flertal fastslår, at alt for mange elever er dårligt motiveret, og at frafaldet har udsigt til at blive større. Direktør Henrik Bach Mortensen udtaler yderligere at "der arbejdes for at vurderingen af uddannelsesparathed ændres hvis den reelt ikke bidrager til at sænke frafaldet på erhvervsuddannelserne".

Uddannelsesparathed forudsætter livsstil, faglighed og vejledning
På de frie fagskoler (tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler) er vi ikke i tvivl om, at problemet omkring uddannelsesparathed er mere vidtrækkende end som så. I oktober 2010 udarbejdede de frie fagskoler en omfattende rapport "Husholdnings- og håndarbejdsskolerne i det 21. århundrede", der dokumenterede at de praktiske fag kombineret med et livsstilsløft udgør en af de væsentligste forudsætninger med hensyn til at stimulere elevernes uddannelsesparathed både fagligt og socialt. At sund levevis har stor indflydelse på indlæringen, er samtidigt blevet bekræftet af et utal af undersøgelser. I forlængelse heraf er det dokumenteret, at mange elever på erhvervsuddannelserne har ondt i livsstilen. Udover manglende modenhed og sociale kompetencer, har adskillige elever usunde vaner hvad angår især fysisk aktivitet og sund kost, hvilket har negativ indvirkning på deres overskud i hverdagen og gør dem umotiverede i undervisningstimerne. Denne erkendelse er så småt begyndt at forplante sig rundt omkring på erhvervsskolerne, hvorfor enkelte er begyndt at indføre eleverne i, hvad sund livsstil er, med det formål at mindske frafaldet blandt andet Randers Tekniske Skole og Aarhus Tech.

Men det er alt for sent, at eleverne først bliver introduceret i sund livsstil ved påbegyndelsen af erhvervsuddannelsen. Rigtig mange af de elever, som søger ind på en erhvervsuddannelse har behov for en livsstilsændring meget tidligere i deres uddannelsesforløb. Mange af disse mangler netop en række fundamentale handlekompetencer i forhold til at strukturere deres hverdag. I den henseende er sund kost og motion lig med mere overskud i hverdagen, hvilket er en forudsætning for elevernes læringslyst. Man kan i metaforiske termer sige, at eleverne skal kunne koge et æg uden at læse om det i en kogebog, så de bruger energien på at læse lærebøger i stedet.

Desuden er det helt afgørende, at langt flere af eleverne får et fagligt løft i form af konkrete færdigheds-kompetencer møntet på den enkeltes behov, som han eller hun kan gøre brug af i sit videre uddannelsesforløb. Vejledningen bør derfor kombineres med at skolen arbejder på at styrke de kompetencer, som er relevante for elevens videre uddannelsesforløb. Vejledningsindsatsen af eleverne er de seneste år intensiveret, hvilket formentlig har gjort eleverne mere bevidste om deres uddannelsesvalg. Men selvom vejledning absolut er positivt, så er vejledning i sig selv givetvist ikke nok.

Frie fagskoler kan bidrage til at løse samfundsopgaven
Netop derfor arbejder vi i de frie fagskoler på at indrette vores tilbud, så de i højere grad medvirker til at gøre eleverne uddannelsesparate med fokus på livsstil og faglighed. De frie fagskoler har igennem historien været læringsmiljøer for, hvad et godt og sundt liv er. Derfor er det centralt, at netop vores skoleform arbejder med et moderne livsstilsbegreb, som relaterer sig bredt til hele Danmarks ungdom. Udover at vejlede eleverne i sund livsstil, så arbejder vi samtidig på at indrette uddannelsesforløb - "Parat til erhvervsuddannelse" - der er specifikt forberedende til 6 af erhvervsskolernes 12 hovedindgange.

Kurserne fokuserer blandt andet på livsstil, gøremålsundervisning, punktfaglighed og den specielle vejledning, som giver eleverne konkrete handlekompetencer og motivation til efterfølgende at vælge den rigtige erhvervsuddannelse. Eleverne skal desuden erkende, at det kræver øvelse og træning at blive bedre.

I foråret 2011 skiftede Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne navn til friefagskoler.dk. Dette var resultatet af et omfattende arbejde med at dokumentere skoleformens faglighed, pædagogik og resultater. Det indebar blandt andet en nytænkning af kernefagligheden i et moderne erhvervsorienteret perspektiv. Traditionelt har vores skoleform været associeret med fagene håndarbejde og husholdning. Men skoleformen har i takt med samfundets udvikling og behov udviklet sig i en sådan grad, at den faglige virkelighed på skolerne ikke længere kan rummes af blot disse to fag.

De praktisk-kreative fag har i mange år været underlagt en opfattelse af, at de "hører hjemmet til". Dette er helt misforstået, da de praktisk-kreative fag i høj grad hører samfundet til. På de frie fagskoler giver vi således den enkelte elev kompetencer til at håndtere udannelse, arbejde og livet. Af den grund har vi udviklet en moderne faglig ramme, som udmønter sig i syv nye metafag, der alle er skabt på baggrund af den faglige virkelighed på skolerne med et blik for fremtiden. Disse fag er Mad, Idræt, Krop, Design, Håndværk, Pædagogik og Forbrugerøkonomi.

Den nye faglige ramme samt det nye EUD-forberedende koncept gør, at skolerne fremover kan udnytte deres potentiale bedre med hensyn til at udvikle målrettede og individuelt tilrettelagte forløb, der sikrer at eleverne får en tryg og glidende overgang over i det videre uddannelsessystem med mindsket risiko for at falde fra.

Folkeskolen kan også bidrage
Selvom de frie fagskolers lovgivning giver statsgaranti for, at mindst 1/3 af undervisningen skal have fokus på de praktisk-kreative fag kan tankerne om en fokus på livsstil og konkrete færdighedskompetencer med fordel overføres til folkeskolen, hvor de praktisk-kreative fag i dag har en mindre fremtrædende rolle.

Folkeskolen er allerede på vej i den rigtige retning med iværksættelse af forsøg, der sammentænker de traditionelle praktiske fag på en måde, som i højere grad forholder sig til samfundets udfordringer og elevernes behov. I den forbindelse har der vist sig stor tilslutning til forsøg med de håndværksmæssige fag, hvilket er positivt. Desværre halter forsøg med livsstil langt bagefter. Kun på én skole har man forsøgt at etablere et samarbejde mellem idræt og hjemkundskab med henblik på at give eleverne et bedre grundlag for at vælge en mere sund livsstil.

Der er behov for mere nytænkning af de praktisk-kreative fag med fokus på livsstil kombineret med konkrete handlekompetencer, hvis de aktuelle samfundsmæssige udfordringer skal løses. Derfor håber jeg, at folkeskolen sammen med de frie fagskoler vil anstrenge sig for at kvalificere den fremtidige livsstilsundervisning og nytænke den praktisk-kreative faglighed for at gøre endnu flere uddannelsesparate. Dette skal ske så tidligt som muligt i elevernes livsbane hvis de sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige samfundsproblemer skal løses inden de starter på en ungdomsuddannelse - og vi skal stå sammen om at løfte opgaven.