Frie fagskoler10. klasse

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

HVAD VIL DU VIDE OM DE FRIE FAGSKOLER?

1. Hvad er de Frie Fagskoler?

2. Hvad koster det at gå på en Fri Fagskole?

3. Hvad oplever eleverne på de Frie Fagskoler?

4. Hvem går på en Fri Fagskole?

5. Hvad får eleverne ud af at gå på de Frie Fagskoler?

6. Er der eksamener på de Frie Fagskoler?

7. Hvordan foregår undervisningen på de Frie Fagskoler?

 

FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

 


1. Hvad er de Frie Fagskoler?

De Frie Fagskoler hører – ligesom efterskoler og højskoler – under loven om frie kostskoler, men er anderledes på fire afgørende punkter;

Aldersbegrænsning

Man kan starte på en Fri Fagskole, når man er 16 år eller har haft 9 års skolegang, og der er ingen yderligere aldersbegrænsninger.


Garanteret faglighed

1/3 af undervisningen på en Fri Fagskole skal være i Frie Fagskole fag; MAD / DESIGN / KROP / PÆDAGOGIK / HÅNDVÆRK / FORBUGERØKONOMI. Dvs. der er garanti for, at du 1/3 del af tiden bliver undervist i det, DU har interesse for og har valgt.


Undervisningsform

De Frie Fagskoler er for unge, der elsker at lære med hænderne. Undervisningen foregår i spændende faglokaler fx storkøkkenet, designlokalet, musiklokalet, hestestalden – og det gælder ikke kun de praktiske fag, men i nogen grad også de boglige fag – dansk forstås nogle gange bedre med en opskrift i hånden eller matematik, når man designer sin gallakjole.

Grundlag

De Frie Fagskoler er kostskoler, som tilbyder undervisning af bred almen karakter, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. På de Frie Fagskoler ser vi altid frem på DIT næste skridt på vej mod uddannelse, arbejde og liv, dvs. vi har målrettet vejledning, men vi hjælper dig også med din livsstil, dine sociale relationer og dine drømme.

 

2. Hvad koster det at gå på en Fri Fagskole?

Prisen pr. uge svinger fra 800-2.000 kr. afhængig af hvilket produkt, man vælger. Gå ind på den enkelte skole for at se de præcise priser, og hvad du får for pengene.

 

3. Hvad oplever eleverne på en Fri Fagskole?

Oplevelser, venskaber og udfordringer er i centrum på de Frie Fagskoler. De Frie Fagskoler handler om fællesskaber, at du får venner og udvikler dine sociale egenskaber. Du kommer også til at prøve fantastiske ting indenfor de fag, du har valgt, fx at designe gallakjoler, lave flot mad til dine venner i et storkøkken, lave musik i et rigtigt musikstudie og meget andet – alt sammen med dygtige lærere til at hjælpe dig på vej, altid i et trygt miljø og sammen med dine venner. På de Frie Fagskoler er det også vigtigt at få styr på sin livsstil, dvs. lære at spise sundt og rigtigt, at dyrke idræt, at lære at styre sin privatøkonomi, at få styr på sin stil og hygiejne mv. Og så er der altid gode vejledere og lærere til at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal bagefter - enten uddannelse, arbejde eller liv.

På de Frie Fagskoler har du det sjovt, mens du bliver klar til at udleve dine drømme – Gør en forskel.

 

4. Hvem går på en Fri Fagskole?

Eleverne på de Frie Fagskoler er unge mennesker, der drømmer om at gøre en forskel – for sig selv og for andre. De fleste har valgt en Fri Fagskole af en følgende 6 grunde; (1) For at blive mere selvstændig (2) For at udvikle sig selv og sit sociale netværk (3) For at blive bedre til boglige fag (4) For at blive bedre til et eller flere af de Frie Fagskolers fag, fx Mad, Design, Idræt, Krop, Håndværk, Pædagogik eller Forbrugerøkonomi (5) For at styrke sin livsstil (6) For at blive parat til uddannelse, arbejde eller liv. Eleverne på de Frie Fagskoler er meget forskellige, men der er en overvægt af piger og gennemsnitsalderen er ca. 18½ år. Eleverne kommer fra hele landet, de fleste af dem kommer fra folkeskolen og nogle kommer fra Specielskoler.

80 % af eleverne finder større glæde ved praktiske fag end ved boglige

90 % af eleverne bliver bedre til at samarbejde når de laver noget aktivt

 

5. Hvad får eleverne ud af at gå på de Frie Fagskoler?

Oplevelser, venner, bedre livsstil, uddannelsesparathed, boglige og praktiske kompetencer er der garanti for på en Fri Fagskole. I 2010 blev der lavet en undersøgelse blandt eleverne på alle de Frie Fagskoler, hvor de blev spurgt hvad de mente om skolerne. I nedenstående får du nogle af de vigtigste svar;

95 % af eleverne var afklarede om hvad de skulle efter opholdet

65 % af eleverne oplevede større anerkendelse

55 % af eleverne var blevet mere målrettede

50 % af eleverne havde fået større livsforståelse

75 % af eleverne var blevet mere selvstændige

65 % af eleverne havde fået lettere ved at skabe sociale kontakter/netværk

 

6. Er der eksamen på de Frie Fagskoler?

Ja, efter behov og ønsker. Du kan tage både 9. + 10. klasse eksamen, få beviser i fx hygiejne, lave portfolio mv.

 

7. Hvordan foregår undervisningen på de Frie Fagskoler?

Der er meget stor forskel på undervisningsformen alt efter hvilken skole du vælger, MEN vi elsker praktisk undervisning, så selv om du selvfølgeligt ofte vil have almindelig undervisning i et normalt klasselokale, så vil MINDST en tredjedel af undervisningen foregå i faglokaler som køkken, designlokale, hestestald, musiklokale e. lign. På de Frie Fagskoler elsker vi unge, der elsker at lære med hænderne, så det er vi ligeså gode til som vi er til traditionel undervisning. Vores lærere gør alt hvad de kan for at gøre undervisningen så sjov og inspirerende som muligt ved at bruge alle skolens faciliteter i både de praktiske SAMT de boglige fag.